Lokalmenu

Kontakt

TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75


Bedste sommer-premiere til ”Go’ morgen Danmark” nogensinde

Bedste sommer-premiere til ”Go’ morgen Danmark” nogensinde


Det nye ”Go’ morgen Danmark” og program-mets nye vært Ida Woh-lert fik i sidste uge – den første uge med ”Go’ morgen Danmark” efter sommerpausen – et stort skulderklap fra dansker-ne.

Aldrig tidligere har mor-gen-tv-fladen på TV 2 haft så mange seere i den første uge efter en sommerpause, som det var tilfældet i sidste uge.

Til førstegangsudsendel-serne mellem klokken 7.00 og 9.15 af ”Go’ morgen Danmark” og NYHEDERNE var der i sidste uge i gennemsnit 170.000 seere.

40 procent flere seere end i den tilsvarende uge i 2008
Det er den højeste seertilslutning nogensinde i en sommer-premiereuge – cirka 40 procent flere seere end i den tilsvarende uge i 2008 og endnu flere seere end den hidtidige sommer-rekord fra 2005, hvor førstegangsudsendel-serne mellem klokken 7.00 og 9.15 blev set af 164.000.

- Det er overordentligt glædeligt, at seerne i så høj grad har budt ”Go’ morgen Danmark” og værtsparret Ida Wohlert og Morten Resen velkommen tilbage efter sommerpausen. Ida Wohlert har på imponerende vis taget ejerskab over programmet, og Morten Resen har på rekordtid fundet ind i et godt samspil med sin nye makker, siger TV 2-redaktør på ”Go’ morgen Danmark”, Jes Schrøder.

- Formentlig betyder nysgerrigheden efter at se Ida Wohlert en del for de gode seertal, men den høje seertilslutning tyder også på, at vores mix af forbrugerstof, ”news-you-can-use” og klassisk morgen-tv i et lidt højere tempo har en vanedannende effekt, siger Jes Schrøder, der glæder sig over, at redaktionen er hurtigt oppe i gear, selv om det fortsat er ”agurketid” i Danmark.

Mulighed for at se "Go' morgen Danmark" i weekenden
”Go’ morgen Danmark” kan nu ikke alene ses på hverdagsmorgener og -formiddage. Som noget nyt sender TV 2 fra den kommende weekend også ”Go weekend Danmark” lørdag og søndag klokken 11.00. Her præsenterer TV 2 det bedste fra ugens udgaver af ”Go’ morgen Danmark”.

Det var ikke alene målt på seertal, at ”Go’ morgen Danmark” fik roser fra seerne. Herudover modtog TV 2 også en lang række rosende mails fra seerne efter ”Go’ morgen Danmark”s tilbagevenden til skærmen og til ugens værtspar, Ida Wohlert og Morten Resen.

 
Læs flere nyheder

Til forsiden | Arkiv

Søg

Nyhedsbrev

Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere

Nyhedsbrev

Specifikationer

Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her

Bannerformater

I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her