TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75

Første halvår bød på endnu en stor stigning i danskernes tv-forbrug, som voksede med otte procent - fra 3 timer 07 minutter om dagen i første halvår 2009 til 3 timer 23 minutter i 2010.
Siden 2007 er danskernes tv-sening vokset med 36 procent. I første halvår af 2007 så danskerne i gennemsnit fjernsyn i 2 timer 29 minutter om dagen. Nu er der altså lagt næsten en helt time om dagen på det gennemsnitlige tv-forbrug.
Kanaler byttede plads på ranglisten
Første halvår betød traditionen tro på mindre rokeringer mellem kanalerne om at være de foretrukne hos danskerne (se tabellen herunder).
Ingen kan true TV 2 og DR1 som Danmarks mest sete kanaler med TV 2 som en klar 1’er og med lidt større forspring til DR1 end i første halvår af 2009. Men på pladserne fem, seks og syv har kanalerne byttet placering.
Årets foreløbig mest fremgangsrige kanal, TV 2 Charlie, har i første halvår øget sin seerandel med 22 procent og står nu for 3,4 procent af danskernes tv-sening. Det betyder, at TV 2 Charlie har overhalet TV3+ og Kanal 5 og p.t. er Danmarks femtestørste kanal - dog i særdeles tæt kamp om femtepladsen med Kanal 5. For et år siden var TV 2 Charlie den syvendemest sete kanal herhjemme.

Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere
Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her
I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her