Lokalmenu

Kontakt

TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75


Flere seermagneter på TV 2

Flere seermagneter på TV 2

TV 2 har i de første tre og en halv måned af 2009 haft endnu flere programmer med million-seertal end i samme periode af 2008. TV 2 har dermed igen sat tyk streg under sloganet "Danmarks største fællesskab".


79 gange i 2009 har TV 2 haft mindst én million seere opgjort på en måde, hvor f.eks. håndbold- og fodboldkampe kun tæller med én gang, selv om både 1. og 2. halvleg af kampene har haft million-seertal.


I samme periode af 2008 havde TV 2 41 udsendelser med over én million seere. Stigningen fra 41 til 79 million-programmer skyldes både den generelt stigende tv-sening, og at TV 2 har haft flere attraktive programmer i foråret 2009 end i foråret 2008.


De 79 million-programmer på TV 2 omfatter 24 forskellige programtitler, herunder forskellige VM-håndboldkampe og ”Station 2”-udsendelser, ”Hvem vil være millionær?” (billedet), NYHEDERNE, Regionalprogram 19.30, ”Årgang 0”, ”VM-studiet” og ”Liebhaverne”.

 
Færre million-seertal på DR1 i 2009
Mens TV 2 altså havde 79 million-programmer i de første måneder af 2009, havde DR1 i samme periode 56 million-programmer – en tilbagegang fra 61 programmer i de første måneder af 2008. Selv om danskerne har set mere tv i begyndelsen af 2009, har dette altså ikke ført til flere million-programmer på DR1.


DR1-programmerne med million-seertal i 2009 er især koncentreret på titler som ”X Factor”, ”X Factor - afgørelsen”, ”Livvagterne”, TV AVISEN, ”21 Søndag” og ”Hammerslag”.


Ingen andre kanaler end TV 2 og DR1 har haft millionseertal.

Til forsiden | Arkiv

Søg

Nyhedsbrev

Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere

Nyhedsbrev

Specifikationer

Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her

Bannerformater

I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her