Lokalmenu

Kontakt

TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75


God start til det nye ”Go’ morgen Danmark”

God start til det nye ”Go’ morgen Danmark”

Danskerne er enige i sloganet ”En go' morgen starter på TV 2”. Det viser seertallene for det nye ”Go’ morgen Danmark”, som danskerne har kunnet se siden mandag 5. januar.

I hvert fald viser Gallups seertal for de første to uger, at der er omkring 20 procent flere, der finder vej til ”Go’ morgen Danmark” efter fornyelsen i forhold til de samme uger i 2008.

De tal glæder TV 2s programchef.

- Seertallene skal vi selvfølgelig glæde os over. Det viser, at vi har fat i noget rigtigt, og så håber vi bare, at det bliver ved. Vi går i hvert fald fortsat ydmygt og respektfuldt til opgaven med at forny ”Go’ morgen Danmark”, siger Keld Reinicke og tilføjer:

- Vi synes, det nye morgen-tv er en forfriskende fornyelse af et program, vi i øvrigt har været rigtigt glade for de seneste 12 år. For os handler det om at ramme en balance, hvor de, der elsker deres morgen-tv, som det er, stadig har lyst til at være med, og hvor vi samtidig byder nye seere velkommen.

Fornyelse er både sket via et nyt studie, en bevidst redaktionel drejning i stofudvælgelsen og en kombination af to velkendte og to nye værter. Den fornyelse er der ugentlig 1,2 millioner danskere, der ser, mens man dagligt er i kontakt med 625.000.

- Forandring kan være svær - især når det gælder den gode vane, det er blevet for rigtigt mange danskere at se ”Go’ morgen Danmark”, siger Keld Reinicke og tilføjer: -

 Forandringen er ikke desto mindre nødvendig i vores øjne, hvis programmet skal udvikle sig. Vi vil gerne have, at også moderne børnefamilier, par, singler og nye seere i det hele taget i endnu højere grad med det nye ”Go’ morgen Danmark” både kan føle sig opdaterede, inspirerede og løftede, når de træder ud af døren om morgenen.

Det nye "Go' morgen Danmark" bliver sendt mandag til fredag fra klokken 6.30 til klokken 9.00.

Til forsiden | Arkiv

Søg

Nyhedsbrev

Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere

Nyhedsbrev

Specifikationer

Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her

Bannerformater

I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her