TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75

Kilde: MediawatchWatch & TV 2 MedieNyt 29. juli 2009
TV 2 Sputnik vinder kunder, efter TV 2 tidligere i år relancerede Sputnik.dk og efterfølgende gjorde det muligt for de første danskere at modtage TV 2 Sputnik som en tv-kanal på tv-apparaterne.
Trafikken på sputnik.dk er vokset markant i de seneste måneder, og antallet af Sputnik-abonnenter har sat rekord.
"Det diskuteres ofte, om man kan få danskerne til at betale for indhold på nettet - og i særdeleshed om det kan lade sig gøre i en tid med finanskrise. Relanceringen af TV 2 Sputnik viser, at danskerne gerne vil betale, når indholdet er godt nok," siger redaktionschef Henrik Rewes, TV 2 NET i en pressemeddelelse.
Medvind efter relancering
TV 2 Sputnik har gennemført en relancering og videreudvikling af tjenesten med skarpt kommercielt og redaktionelt fokus – senest i et tæt samarbejde med TV 2|SPORTEN i forbindelse med dækningen af Tour de France.
- Meget tyder på, at TV 2 Sputnik har ramt helt rigtigt. Med en imponerende vækst på 82 procent i 2009 i et ellers presset marked er Sputnik oppe på næsten 40.000 abonnenter, hvilket er det højeste antal abonnenter nogensinde for tjenesten, siger Henrik Rewes.
Folkene bag TV 2 Sputnik fortsætter udviklingen af tjenesten og forventer, at også resten af 2009 byder på vækst. Hertil kommer, at TV 2 Sputnik – efter distributionsaftaler med YouSee, Stofa og Smile Content – også løbende bliver tilgængelig på fjernsynet for flere og flere seere.
- Vi er glade for, at det bliver muligt for mange danskere at se Sputnik på tv. Det betyder, at man kan se en lang række af de populæreste programmer fra TV 2s kanaler, lige når man har lyst – og styre det hele fra sofaen med sin fjernbetjening. De digitale set-top-bokse, der giver seerne en række nye muligheder, er på vej ind i de danske hjem, og vi vil gerne bidrage med indhold og services, så seerne kan bruge nogle af de muligheder, som teknologien stiller til rådighed, siger Alexander Nørgaard-Madsen, salgsdirektør hos TV 2|KanalSalg.
Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere
Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her
I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her