Lokalmenu

Kontakt

TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75


nyhederne.tv2.dk relanceret

nyhederne.tv2.dk relanceret


- Vi vil gerne give bru-gerne en mere intens og visuel oplevelse af at stå lige i centrum af nyhed-erne, mens de sker. På nyhederne.tv2.dk får brugerne nu endnu flere helt friske videoklip og nyhedsbilleder fra både TV 2|NYHEDERNE og NEWS, siger Eva Rymann Hansen, redaktionschef på TV 2|NYHEDERNEs netredaktion, og tilføjer:

- Samtidig laver vi en knivskarp prioritering af nyhederne og et stærkt, troværdigt nyhedsmix. Vi kan se, at brugerne stoler på, at de ikke går glip af noget hos os. Den tillid er vi meget stolte af, så på det nye nyhedssite vil brugerne lynhurtigt kunne se, hvad folk taler om lige nu.

Designet på det nye nyhederne.tv2.dk understøtter også den skarpe prioritering. Med en overskuelig og enkel stil får brugerne serveret de aktuelle tophistorier – placeret side om side med mere blivende og tunge historier.

Visuelt vil det nye site indeholde flere levende billeder, større billeder og flere kontraster for at understøtte fornemmelsen af et overskueligt, levende og visuelt medie, der er i øjenhøjde med brugerne og tilgodeser deres interesser.

En anden synlig forandring er en ny live-bar med minut-for-minut-opdatering og højaktuelle videoklip under store begivenheder.

- Vi ser meget ofte, at danskerne søger til tv2.dk for at følge med i en begivenhed direkte, hvad enten det er klimatopmødet, en sportsslutrunde eller en snestorm. tv2.dk skal være hurtigst, når tingene sker, og derfor er live-dækning kernen i det nye nyhederne.tv2.dk, siger Gregers Wedell-Wedelsborg, direktør for indhold i TV 2 NET.

nyhederne.tv2.dk er et af de største danske nyhedssites med ca. 600.000 unikke brugere om ugen.


Læs flere nyheder

Til forsiden | Arkiv

Søg

Nyhedsbrev

Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere

Nyhedsbrev

Specifikationer

Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her

Bannerformater

I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her