TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75
De første fem måneder af 2009 har for mediebranchen været en periode med masser af spændende udfordringer. Udfordringer, som TV 2 Net Salg har brugt som afsæt til at bygge et ”nyt” TV 2 Net Salg op.
I denne proces har vi haft fokus på både produktmix og måden at tænke tv2.dk som annoncemedie på, og desuden har personalestaben været under store forandringer. Vi er endnu ikke helt i mål – og det kommer man i øvrigt sjældent i en branche som vores, hvor forandringer sker hurtigt - men vi synes selv, at vi er nået rigtigt langt.
Vi er gået til markedet med segmenteringsprodukter, som bl.a. indeholder to unikke parametre, nemlig høj affinitet og høj dækning. Parametre, som ingen nyhedsmedier kan levere på samme høje niveau. Disse produkter sikrer øget effekt og dermed optimal udnyttelse af annoncørernes annoncekroner, hvilket er parametre, som TV 2 Net Salg mærker en øget efterspørgsel efter.
Vi har udviklet vores måde at tænke bannereksponeringer på. Vi har forsøgt at finde en balancegang, hvor annoncørerne får den ønskede effekt i form af f.eks. høj synlighed, og hvor vi samtidig viser respekt for vores brugere. Vi har kaldt processen ”Creative Days”, og vi vil arbejdere videre med dette koncept, så vi altid har konkurrencedygtige produkter til vores annoncører.
Vi har en klar strategi om at sikre vores kunder den optimale rådgivning om tv2.dk. Derfor har vi på TV 2 Net Salg en målrettet personalestrategi, som betyder, at vi ønsker højt fagligt kvalificerede kollegaer med de rette menneskelige egenskaber. En sådan personalesammensætning skal både sikre, at TV 2 Net Salg kan tilbyde markedets bedste rådgivning om de mange annonceprodukter, og at vi kan afvikle vores annoncørers kampagner med maksimal afviklingskvalitet.
TV 2 Net Salg glæder sig til fortsat at udvide vores samarbejde i 2009, og vi håber, at I kan lide vores video.
Jan Vetlov
Med venlig hilsen
Salgschef
Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere
Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her
I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her