TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75

TV 2 har lanceret digital upload af reklamefilm. Produktionsselskaberne kan herved hurtigere og nemmere aflevere reklamer til TV 2.
Tilmelding
Vores filbaserede system hedder ’MIO’, og du skal registreres i systemet for at kunne uploade. Du finder de tekniske specifikationer og mere information på http://reklameaflevering.tv2.dk/
Tidsfrister for levering af reklamer
Deadline for levering af reklamer er 4 hverdage FØR første visning. Hvis kampagnen eksempelvis starter mandag, skal vi således have filen den foregående tirsdag inden kl. 15.
Afleveringsformater og vejledning
Reklamefilmene skal leveres i det rigtige format. TV2 konverterer ikke filmene, men vi giver gerne råd og vejledning om formater og konvertering. På vores hjælpesite http://reklameaflevering.tv2.dk finder I en oversigt over afleveringsformater, konverteringsprogrammer – både til PC og Mac samt vejledning i at komme i gang. Det er også her, at I fremover vil kunne se driftsstatus på systemet samt ændrede reklameleverings-deadlines i forbindelse med helligdage.
Juridisk service
TV 2 anbefaler, at I benytter vores juridiske service til at få forhåndsgodkendt reklamer (storyboards og lign.) inden den endelige produktion. Juridisk afdeling står også til rådighed omkring spørgsmål om reklamelovgivningen og tjekker alle reklamespots, som afleveres, før de transmitteres.
Kontakt os for at komme i gang på reklameaflevering@tv2.dk eller på +45 6521 4190.
Med venlig hilsen
TV 2 | Reklameplanlægningen
Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere
Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her
I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her