TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75

Dette års udgaver af kriminalmagasinet ”Station 2”sluttede mandag aften, og herefter kan der gøres status for et flot år for holdet bag ”Station 2”:
1) ”Station 2” havde i gennemsnit 1.013.000 seere til årets udgaver – det højeste seertal siden 1996.
2) ”Station 2” fik en seerfremgang på knap 12 procent i 2009 – fra 898.000 seere i gennemsnit i 2008.
3) ”Station 2” er igen Danmarks mest sete journalistiske magasin – denne gang foran DR1s ”21 Søndag”, der i gennemsnit blev set af 857.000 danskere.
4) ”Station 2” har i de seneste år skiftet med ”21 Søndag” og DR1s ”Kontant” om at være Danmarks mest sete journalistiske magasin – ofte i en meget tæt konkurrence. Aldrig tidligere har forskellen mellem nummer ét og to været så stor – 156.000 seere – som den er i 2009 i ”Station 2”s favør.
- I et år, hvor der er kommet flere nye kanaler og flere krimi-programmer til, synes jeg, det er helt fantastisk, at vi kan fastholde og oven i købet øge antallet af seere til vores programmer. Det er et dejligt skulderklap til en meget dygtig og særdeles ihærdig redaktion, som jeg er stolt over at stå i spidsen for, siger TV 2-redaktør på ”Station 2”, Michael Robak.
Danmarks mest sete journalistiske magasin
I 2008 var ”21 Søndag” det mest sete journalistiske magasin med et forspring på 36.000 seere til ”Station 2”.
I 2007 havde ”Station 2” omtrent samme forspring til ”21 Søndag”, mens ”Station 2” og ”Kontant” fordelte førstepladserne mellem sig i 2006 og 2005 med en forskel i seertal på kun 1.000 og 5.000 seere.
For Michael Robak er den flotte 2009-sæson et udtryk for, at et programkoncept som ”Station 2” sagtens kan fornys uden at sætte seernes loyalitet over styr.
- Seerne ved, hvad de får, når de tænder for ”Station 2” - nemlig journalistik, der går helt tæt på. Sådan har det været i alle årene. Men vi justerer og forfiner hele tiden udsendelserne, så vi på trods af ”Station 2”s alder stadig er et moderne program, både når det gælder form og indhold, siger ”Station 2”-redaktøren.
Flere seere til specialprogrammerne
Også specialudgaverne af ”Station 2” har oplevet klart stigende seertal i 2009 – typisk omkring 15 procent seerfremgang. ”Station 2 Efterlyst” er i 2009 set af 884.000 seere i gennemsnit, ”Station 2 Patrulje” af 935.000 og ”Station 2 Special” af 897.000.
Forårets reportager om arbejdet som ”strømer” i Københavns Lufthavn blev set af 940.000 danskere i snit.
Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere
Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her
I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her