TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75

Lørdagens kongelige bryllup mellem kronprinsesse Victoria og Daniel Westling blev mødt af meget stor interesse hos danskerne. Over en million danskere så med på TV 2 og DR1 under selve den storslåede vielse i Storkyrkan i Stockholm.
Det er tre-fire gange flere seere tilsammen på de to kanaler end på en almindelig lørdag eftermiddag.
I forbindelse med dækningen var TV 2 klart den foretrukne kanal hos danskerne. I de perioder, hvor både TV 2 og DR1 sendte fra kronprinsessebrylluppet, havde TV 2 i gennemsnit 601.000 seere. I de samme tidsrum havde DR1 i gennemsnit 314.000 seere.
Et eventyr blev til virkelighed
TV 2-redaktør Svend Ras-mussen glæder sig over den meget store seertilslutning til dækningen af det kongelige bryllup.
- Da post- og kommunalarbej-dersønnen Daniel fik sin prinsesse, var det som at se et eventyr blive til virkelighed. Det gav lige det svenske kronprinsessebryllup en ekstra dimension, som jeg tror, fik rigtig mange flere seere til at se med på en lørdag eftermiddag - også selvom der var vigtige fodboldkampe samtidig, siger Svend Rasmussen og fortsætter:
- At to tredjedele af seerne så vælger at følge eventyrbryl-luppet på TV 2, kan jeg kun være både glad over og taknemmelig for. Jeg tror, det skyldtes vores på én gang feststemte og uhøjtidelige tilgang til begivenheden, hvor vi jo bl.a. gjorde meget ud af prins Daniels specielle Stureplansfrisure.
"Det bedste hold på banen"
- Samtidig havde vi bare det bedste hold på banen, lige fra en meget veloplagt Jes Dorph-Petersen over vores udsendte reporter til det meget kompetente hold, der forstod at formidle i dybden uden at miste glimtet i øjet, siger Svend Rasmussen.
Danskernes store interesse for det svenske bryllup gav også fremgang til TV 2 NEWS, som lørdag aften dækkede festmiddagen og talerne ved kronprinsessebrylluppet. TV 2 NEWS øgede nemlig sin seertilslutning med 70 procent i forhold til en almindelig lørdag aften til trods for, at aftenen bød på hård konkurrence fra VM-fodbold med dansk deltagelse.
TV 2 Charlie havde ligeledes glæde af det svenske bryllup, idet TV 2s dækning blev genudsendt på Charlie søndag middag. Det var med til at gøre søndag til TV 2 Charlies bedste dag i sidste uge.
Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere
Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her
I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her