TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75

Ved et meget besøgt arrangement i København præsenterede TV 2 i sidste uge sine kommende tv-programmer og nye aktiviteter på nettet og på salgsområdet for pressen, media-bureauer og annoncører. Og på tv-området er der bl.a. lagt op til den hidtil største satsning på dansk fiktion.
- TV 2 vil gennemføre et kvantespring på fiktions-området. Vi har sat arbejdet i gear og vil præsentere fire nye, danske fiktionsserier i 2009. I stedet for at rende i hælene på DRs meget store og flotte fiktionssatsninger vil TV 2 finde nogle nicher og forsøge at lave fiktion på en anden måde, sagde TV 2s programdirektør, Palle Strøm, under præsentationen.

Søs Egelind er blandt de medvirkende i den kommende dramady-serie "Lærkevej".
De nye fiktionsserier er "Lærkevej" i den nye dramady-genre, familie-serien "Store Drømme", familiespændingsserien "Farlig mission" og krimiserien "Blekingegade-banden" baseret på politiefterforskeren Jørn Moos' bog "Blekingegade-betjenten".

Familieserien "Store Drømnme" fortsætter i fiktionens ver-den, hvor de store talentshows slutter. Blandt de medvir-kende sangere i serien er Maria Lucia og Simon Mathew.
Fokus på programmer og indhold
- Det seneste år på TV 2 har mest - i hvert fald hvis man læser aviser - handlet om økonomi, besparelser og fyringer, men vi vil have fokus på programmer og indhold. Vi har derfor glædet os rigtigt meget til at præsentere jer for vores kommende programmer, sagde TV 2s administrerende direktør, Merete Eldrup, ved præsentationen.
Programdirektør Palle Strøm understregede, at TV 2 er Danmarks største fællesskab, og at TV 2 135 gange i 2008 sendte programmer, som samlede mere end én million danskere.
- Det kan ingen andre kanaler her i landet præstere, og det er vi rigtigt stolte over. Vi glæder os til at præsentere endnu mere tv, som giver mening og er aspirerende i en tid, der har brug for store fællesskaber. 2009 vil både handle om store fællesskaber og om forandring og fornyelse, for det er altid et spørgsmål om at finde en balance de store og velkendte programmer og nye programmer, som kan være med til at holde programfladen vital, sagde programdirektør Palle Strøm.
En lang række nye programmer på TV 2
Også på fakta-området vil TV 2 præsentere en række nye programmer, f.eks. "Danmark ifølge Bubber", hvor Bubber besøger eksotiske miljøer herhjemme, "Han, hun og haven", hvor Annette Heick får drømme til at gå i opfyldelse, "Stjernerne på slottet", hvor fem kendte og populære danskere på et eksklusivt slot i Sydeuropa fortæller hinanden historier, vi ikke er vant til at høre fra dem, dokumentarfortællingerne "De syv drab", "Halve familier - hele forældre" om enlige forældre, "Jagten på gnisten" om at redde parforhold i krise, seks dokumentarfilm om Danmark i krig, dokumentarserien "Felthospitalet" om danske læger og sygeplejerskers overtagelse af et felthospital midt i en krigszone i Afghanistan, dokumentarserien "Vores første barn" samt satire i programmerne "Nyhedsministeriet".
Blandt de kendte programmer, som er tilbage i 2009, kan nævnes nye udgaver af "Station 2, "AllStars", "Den Store Klassefest", "Vild med dans", "Så det synger", "Hvem vil være millionær?", "Alarm 112", "Klamphuggerne", som var det mest sete nye faktaprogram i 2008, sundhedsmagasinet "Praxis", forbrugerprogrammet "Basta", "Dagens Mand", "TV 2 dok.", "Operation X" og "Dags Dato".
Hertil kommer naturligvis nye film og serier, en omfattende sportsdækning med bl.a. et nyt fodboldmagasin samt moderniserede udgaver af magasinprogrammerne "Go' morgen Danmark" og "Go' aften Danmark".
TV 2 Zulu, tv2.dk og reklamesalg
TV 2 Zulu står også bag en lang række nyskabelser i 2009, og kanalen præsenterer således i år flere egenproduktioner end nogensinde tidligere. Også på nettet vil der komme en lang række nye initiativer i 2009.
TV 2s koncerndirektør for salg og marketing, Flemming Rasmussen, fortalte under præsentationen, at TV 2 i 2009 tilbyder sine annoncører gratis synergianalyse på tværs af platforme, og at annoncører og bureauer i år vil opleve et endnu stærke samarbejde mellem TV Salg og Net Salg hos TV 2.
- TV 2s kerneområder er tv-kanalerne og TV 2s internet, og vores varemærke vil naturligvis fortsat være kvalitet og dokumentation, sagde Flemming Rasmussen.
Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere
Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her
I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her