Lokalmenu

Kontakt

TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75


Tv-seningen uge 1: God start på 2010

Tv-seningen uge 1: God start på 2010


Der er allerede meget godt at sige om 2010. I hvert fald, når man kigger på seertallene på TV 2 i starten af det nye år. "X Factor" og "Livvagterne" topper som forventeligt seerhitlisterne, men i deres slipstrøm leverer masser af ugens TV 2-programmer høje seertal.

For eksempel så 720.000 danskere med, da TV 2 onsdag 6. januar havde premiere på den nye dramaserie "The Good Wife". Det er det højeste premiere-seertal i fem år til en udenlandsk serie på alle danske tv-kanaler.

Endnu flottere gik det "Årgang 0 for begyndere", det første af to fødselsdagsprogrammer i anledning af seriens ti års fødselsdag, der blev vist tirsdag 5. januar og blev et særdeles populært gensyn hos seerne. 946.000 danskere så programmet, og de vurderede det højt (4,1 på en skala fra 1 til 5).

Andre TV 2-programmer, der klarede sig flot, var "Station 2 Special: Ø-strømer", "Tsunami - katastrofen tæt på", "Blekingegade - sagen genåbnet" og sæsonpremiere på "Riget".

Premieren på det nye talkshow med Cecilie Frøkjær, "Den nøgne sandhed", viste også sit potentiale. I fredagskonkurrencen med "X Factor" så 573.000 danskere med, og da programmet blev vist igen lørdag 9. januar, havde det 495.000 seere. Så i alt har 1.068.000 danskere altså set Frøkjærs nye underholdningsprogram.

Endelig slog TV 2 NEWS for tredje gang på få uger rekord i seertilslutning blandt danskerne. Det skete nytårsdag 1. januar, da kanalen blev set af 1.113.000 danskere, hvilket er 24.000 flere seere end den foregående rekord, der blev sat lørdag 19. december i forbindelse med dramaet ved klimatopmødet i København. Du kan læse mere om NEWS' rekorder her.

Overordnet så hver dansker gennemsnitligt TV 2 i hele 7 timer og 47 minutter i uge 1, mens hele 60,9 procent af tv-seningen på de reklamefinansierede kanaler foregik på TV 2s kanaler.

 

Til forsiden | Arkiv

Søg

Nyhedsbrev

Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere

Nyhedsbrev

Specifikationer

Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her

Bannerformater

I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her