Lokalmenu

Kontakt

TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75


Tv-seningen uge 10: Hidtil højeste seertal til

Tv-seningen uge 10: Hidtil højeste seertal til "Zulu Awards"

Trods skærpet tv-kon-kurrence i de seneste år opnåede "Zulu Awards" i år at blive den mest sete udgave af slagsen nogensinde. 658.000 så med i lørdags på TV 2, og det var cirka 30 procent mere end den hidtidige rekord fra 2008.

"Zulu Awards" har ikke alene placeret sig som Danmarks største prisuddeling, der uddeler priser inden for film, musik, tv, sport, radio og reklamer. Den er også suverænt den mest sete af slagsen.

Især blandt de yngre danskere var seertilslutningen særdeles høj. Blandt de 15-40-årige var seerandelen til "Zulu Awards '09" så høj som 47 procent.

Trods de adskillige nye kanaler til danskerne var der også mange seere til TV 2s morgenflade, som torsdag rundede de sjældne 300.000 seere til en af morgenens nyhedsudsendelser. Det er mere end to år siden, at "Go' morgen Danmark"-fladen sidst havde over 300.000 seere, og dengang var det på grund af voldsomt vintervejr.

Også den selvstændige kanal TV 2 SPORT fik seerrekord, da kanalen transmitterede topopgøret i SAS Ligaen mellem Brøndby og F.C. København. Kampen blev set af 265.000, mens den hidtidige rekord var på 184.000 og stammede fra en GF World Cup-håndboldkamp i 2008 mellem Danmark og Frankrig.

Fin premiere til "Klamphuggerne" - og flere seere til "Den Store Klassefest"
Uge 10 bød også på sæsonpremiere på de afslørende dokumentar-programmer "Klamphuggerne", som igen fik både højt seertal - 856.000 - og høj vurdering (4,1 på en skala fra 1 til 5).

Også "Den Store Klassefest", der i sidste uge havde Anne-Mette Rasmussen og Thomas Evars Poulsen som hovedpersoner, havde god seertilslutning - den næsthøjeste i sæsonen - med 866.000 seere. Det var en fremgang på knap 70.000 seere i forhold til ugen forinden.

DR1-dramaserien "Livvagterne" sluttede i sidste uge, og derfor var der bedre plads til andre kanalers tv-tilbud søndag klokken 20. DR1 mistede cirka 600.000 seere i forhold til "Livvagterne", og af dem tog TV 2 knap 200.000 ekstra seere til "Anna Pihl", der afløste "Criminal Intent" og blev set af 528.000 danskere.

Også DR2 tog godt for sig af seerne og øgede seertallet til programmet "Bonderøven" med cirka 150.000 til det usædvanligt høje seertal på 474.000.

Til forsiden | Arkiv

Søg

Nyhedsbrev

Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere

Nyhedsbrev

Specifikationer

Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her

Bannerformater

I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her