TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75

TV 2 havde en god uge 26. TV 2-familien havde en kommerciel seerandel på over 60 procent, TV 2 indtager 16 af 20 programmer på hitlisten for de 21-50-årige, man havde succes med Wimbledon i SportsNYHEDERNE 22.35, sankthansaften blev et hit på TV 2 Charlie, og så var "Gordon Ramseys køkkenmareridt" ugens næstmest sete tv-program.
Sankthansaften blev et hit på TV 2 Charlie, der havde flotte seertal til både "Sankthans direkte - Fællessang på Charlie", "Sommer i Tyrol" og til "Finn & Jacob - vender tilbage LIVE!". Programmerne gjorde Charlie til Danmarks tredjestørste kanal på dagen.
Til gengæld led de normalt så populære programmer på TV 2 - "Vores første barn" og "Don't Tell the Bride" - under en markant lavere tv-seening sankthansaften. De to programmer, der normalt ligger helt i toppen af hitlisten blandt de 21-50-årige, nåede ikke ind på listen.
Den hitliste er der til gengæld mange andre TV 2-programmer, der kom ind på - faktisk er hele 16 af de 20 programmer TV 2-programmer. Øverst på listen - og nummer to på listen blandt alle seere - ligger "Gordon Ramseys køkkenmareridt", der i det store univers havde 567.000 seere.
Også "SportsNYHEDERNE 22.35", der i sidste uge var udvidet med dagens begivenheder fra Wimbledon, havde en god uge.

Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere
Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her
I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her