TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75

VMs sidste uge og Tour de Frances første var med til at give TV 2 en fantastisk uge. 19 af 20 pladser på hitlisten blandt de 21-50-årige, 16 af 20 på hitlisten blandt 3+ og en kommerciel share på imponerende 66,8 procent.
Øverst på hitlisterne over ugens mest sete programmer ligger TV 2s tre VM-kampe fra den forgange uge. I det store univers er det semifinalen mellem Tyskland og Spanien, der topper med 1.378.000 seere, og dermed blev det VMs mest sete kamp på TV 2. Nummer to på den liste er VM-finalen mellem Holland og Spanien, der blev set af 1.290.000 danskere på TV 2 - men som samtidig havde 627.000 på DR1 og DR HD og dermed var VMs mest sete kamp.
Læs mere om seertallene på den store finaledag her.
Bronzekampen mellem Uruguay og Tyskland var sidste uges tredjemest sete program med 799.000 seere.
Imponerende Tour-etape på finaledagen
Den første hele uge i Tour de France var også stærkt medvirkende til, at TV 2 blev så flittigt set af danskerne i sidste uge. Faktisk stod TV 2 for hele 39 procent af al tv-sening i uge 27, mens den kommercielle seerandel blev imponerende 66,8 procent.
Specielt den første bjergetape trak danskerne ind foran tv'et - oven i købet på en dag, hvor vejrguderne havde sendt sommervarme ind over Danmark. Næsten fem timer sendte TV 2 fra den første Alpe-etape, og det blev gennemsnitligt set af 540.000 danskere. Og de to sidste timer af etapen, der kulminerede med Andy Schlecks sejr havde gennemsnitligt 754.000 seere, mens seertallet toppede med 886.000.
Kendte TV 2-programmer gør det godt
Hitlisterne for 3 år+ og 21-50 år minder meget om hinanden, og nogle af de programmer, der klarer sig bedst i konkurrencen med VM-fodbolden og Tour de France, er TV 2-programmerne "Danmarks grimmeste rum", "Den sorte box", "Station 2 Patrulje", "Alarm 112" samt gensynet med "Anna Pihl" og premieren på den amerikanske dokumentarserie "Jen og Bills store kærlighed".


Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere
Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her
I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her