TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75

I uge 34 skærpedes konkurrencen endnu en tak, men alligevel var der gode seertal til tirsdagens tre premierer på TV 2, især "Stjernerne på Slottet", som klart overgik en af Danmarks traditionelt mest populære program-serier, "Hammerslag".
Læs mere om programserien "Stjernerne på Slottet" her.
Også "Alarm 112" og "Praxis" havde mange seere på TV 2 - især blandt de 21-50-årige - og det gav fine hitliste-placeringer til de to programserier.
Ellers stod ugen på mere konkurrence. Torsdag sendte DR1 nye afsnit af "Sporløs", der med 750.000 seere dog fik færre af slagsen, end serien ofte har kunnet hente.
Onsdag sendte Kanal 4 en af efterårets satsninger, "Halløj på strandhotellet", der blev set af 100.000.
TV3 havde glæde af beskeden konkurrence lørdag klokken 20, da kanalen sendte første afsnit af "Fangerne på fortet". 545.000 så premieren, og "Fangerne på fortet" var lørdagens fjerdemest sete program efter "Kriminalkommissær Barnaby"(DR1), NYHEDERNE 19.00 og Regionalprogram 19.30 (på TV 2).
Uge 34 bød også på SAS Liga-transmission på landsdækkende tv for første gang i mange år, uden at det dog gav mange seere. Brøndbys kamp mod HB Køge på DR1 blev søndag eftermiddag klokken 16-18 set af 206.000 danskere.

Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere
Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her
I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her