TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75

Når november går på hæld, og når julekalenderne og håndboldslutrunderne går i gang, er det tid for sæson-afslutninger på en række programmer på alle kanaler.
Især ugens to sæsonafslut-ninger på TV 2 Zulu har imponeret gennem de foregående uger - lige fra premieren, som blev set af 237.000 seere. Comedyserien "Hvor fanden er Herning?" havde i gennemsnit 204.000 seere, og det er det højeste sæsonseertal til en Zulu-serie nogensinde.
Faktisk har "Hvor fanden er Herning?" haft højere seertal end alle de seks "Klovn"-sæsoner. De to serier har dog haft forskellige sendetidspunk-ter, og "Hvor fanden er Herning?" har været begunstiget af det forholdsvis tidligere sendetidspunkt klokken 21.20.
Også "Comedy Fight Club - det nye kuld" sluttede i sidste uge, og denne fjerde sæson blev ligeledes den hidtil mest sete. "Comedy Fight Club" blev set af 123.000 seere i snit ved førstegangsudsendelserne, og det er godt 50 procent mere end den hidtil mest sete sæson (nemlig sæson 2, der blev set af 81.000 seere).
Sæsonafslutninger på TV 2
På TV 2 var der i uge 48 sæsonafslutning på "Live fra Bremen", der fik et gennemsnitligt meget højt seertal på 788.000 seere og en share på 39 procent blandt de 21-50-årige). "Aloha!" blev set af 459.000 seere i snit og har nået en share på 31 procent blandt de 21-50-årige.
Også den nye dramakomedieserie "Lærkevej" sluttede i uge 48, og seriens første sæson fik flotte 861.000 seere i snit og en share på 40 procent blandt de 21-50-årige.
Også mandagens kriminalprogrammer, der sluttede i uge 48, har haft en god sæson. "Station 2 Patrulje" har haft 935.000 seere i snit og en share på 42 procent blandt de 21-50-årige. "Station 2 Special" har haft 863.000 seere i snit og en share på 35 blandt de 21-50-årige.
"Praxis" har haft 554.000 seere i snit og en share på 23 procent blandt de 21-50-årige. "LPS" torsdag klokken 22.40 havde i snit 305.000 seere og share 24 i både 3+ og 21-50 år.
"Basta" havde i efteråret 556.000 seere blandt alle danskere og 258.000 seere blandt de 21-50-årige. Dermed er "Basta" i efteråret 2009 p.t. Danmarks mest sete forbrugermagasin.
Ugen bød faktisk også på en premiere, nemlig på TV 2s bankoshow "Jule Bingo Banko", som blev set af tilfredsstillende 767.000 danskere. Blandt de 21-50-årige var seerandelen på 39 procent. "Jule Bingo Banko" gav også høj trafik på nettet og gjorde tv2.dk til det største danske website fredag klokken 19-21.

Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere
Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her
I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her