TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75

Den hårde konkurrence på tv-markedet viser sig på alle ugens dage - og i særdeleshed fredag aften, hvor DR1s store underholdningsshow "X Factor" mødes af konkur-rence fra bl.a. TV 2s "Den Store Klassefest".
På forhånd har det været klart for alle, at "X Factor" ville blive klart mest set, og TV 2 har da også forlængst meddelt, at kanalens store underholdningsshow i foråret, "AllStars", først sendes fra april.
"Den Store Klassefest" har dog ydet fin modstand og blev i fredags set af knap 800.000 seere. "X Factor" blev set af 1,5 mio. danskere, hvilket er mindre end de 1,7 mio. seere, som "X Factor"-programmet havde på samme tidspunkt af programserien i 2008.
I denne uges udgave af "Den Store Klassefest" fredag 6. marts har statsministerfruen Anne-Mette Rasmussen og hendes dansepartner Thomas Evers Poulsen hovedrollerne i programmet.
I programmet kommer seerne bl.a. til at opleve Anne-Mette Rasmussen synge karaoke sammen med Thomas, og Anne-Mette får desuden et overraskende gensyn med en af sine første kærester, Kasper Max Larsen, der kommer trillende ind i studiet på en Puch Maxi.
Dagsordensættende dokumentar
TV 2 sendte igen i uge 9 et dokumentarprogram, "TV 2 dok.: Panodil-piger", som gav anledning til debat, indslag og læserbreve i en række aviser. Programmet viste, at problemet med unge, der forsøger at tage deres eget liv med smertestillende medicin, er mere udbredt end tidligere antaget.
Foruden en god seerandel på 35 procent blandt de 21-50-årige fik "TV 2 dok.: Panodil-piger" er høj vurdering fra seerne: 4,1 på en skala fra 1 til 5.
Konkurrencen på tv-markedet blev yderligere skærpet i uge 9, hvor fodboldsæsonen blev indledt med kampe i både Champions League, SAS Ligaen og UEFA Cup. Ugens mest sete fodboldkamp - 655.000 seere - blev DR1s visning af kampen mellem spanske Deportivo og danske AaB.
Trods den skærpede konkurrence lykkedes det for TV 2, Zulu, Charlie og NEWS at stå for i underkanten af 60 procent af de 21-50-åriges sening på de reklamefinansierede kanaler.
DR har størst tilbagegang - NEWS fortsætter fremgang
For årets to første måneder viser seerandelene, at DR1 er den danske kanal, som har den største seertilbagegang i forhold til samme periode af 2008 - fra 26,9 procent af tv-seningen i januar-februar 2008 til 24,7 procent i samme periode i 2009.
DR1s tilbagegang er en realitet trods succes med f.eks. "X Factor" og dramaserien "Livvagterne".
TV 2 har en lille tilbagegang på 0,7 procentpoint - fra 32,0 procent i januar-februar 2008 til 31,3 procent i 2009.
Den store vinder er igen TV 2 NEWS, som har øget sin seerandel med næsten 50 procent - fra 1,5 procent af danskernes tv-sening i januar-februar 2008 til 2,2 procent af tv-seningen i 2009. Også Kanal 4 har haft fremgang - fra 1,4 procent til 1,7 procent af tv-seningen.

Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere
Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her
I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her