TV 2 | DANMARK A/S
Teglholm Allé 16
2450 København SV
Telefon: 39 75 75 75

Skrevet 04.02.08
TV 2|DANMARK A/S har ansat Dorte Helene Munck (38 år) som ny marketingdirektør. Hun bliver fra 1. marts 2008 chef for alle TV 2-koncernens marketingfunktioner for bl.a. TV 2s hovedkanal, TV 2s betalingskanaler, TV 2 NET, TV 2 Radio samt de øvrige forretningsområder.
Dorte Helene Munck kommer til TV 2 fra en stilling som kontaktchef hos Kommunikationshuset SP3, og hun har tidligere arbejdet for reklamebureauerne Egeberg, La Familia, Republica og Young & Rubicam. Hos TV 2 skal hun referere til koncerndirektør for salg og marketing, Flemming Rasmussen.
- Jeg er utroligt glad for, at Dorte Helene Munck har sagt ja til opgaven, og jeg ser meget frem til, at hun kan begynde i sit nye job på TV 2. Jeg er overbevist om, at Dorte Helene med sin udadvendthed, sit engagement samt sine kreative evner kombineret med god forretningssans har den optimale baggrund for at bestride stillingen, siger Flemming Rasmussen.
Dorte Helene Munck har en mangeårig erfaring fra reklamebureauer og har arbejdet med marketing og kommunikation på både taktisk og strategisk niveau. Hun har erfaring med markedsføring på både print, tv, radio og på nettet og har desuden ledererfaring samt erfaring med ledelse af kreative processer og projekter.
- TV 2 er en unik virksomhed, og jeg glæder mig til at være med på holdet hos en af de mest spændende og dynamiske virksomheder herhjemme. TV 2 leverer mange og forskellige programmer, kanaler, tilbud og ydelser - "produkter", som konstant er under udvikling og forandring, og hvor marketingopgaverne ind imellem skal løses ved atrykke meget hurtigt, siger Dorte Helene Munck og fortsætter:
- TV 2|Marketing skal være med til at sikre en overordnet linje i budskaberne i markedsføringen på TV 2, og for at det kan lykkes optimalt, er der brug for et bredt samarbejde på tværs i virksomheden. Det samarbejde vil jeg meget gerne være med til at udvikle, siger Dorte Helene Munck.
Modtag nyheder om TV 2, gode cases, nyt om kommende programmer og meget mere
Spørgsmål til de tekniske specifikationer for reklamespots til TV 2, Zulu, Charlie eller Regionerne? Se her
I tvivl om bannerformater på tv2.dk? Læs mere her